Kontakt os endelig...

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du vil vide mere om fairbar eller gerne vil samarbejde med os...

 

Guidelines for optrædende

Stilarter
fairbar tilstræber en åben, hyggelig og intim atmosfære og åbner derfor scenen for inspirerende musik i alle genrer, der afspejler dette. Lad os høre din musik, så vi kan vurdere, hvordan den passer ind i programmet.

Scene
Vi har en scene på ca. 6.25m2 (2½m x 2½m), som kan udvides til 11.25 m2 (2½ x 4½). Vi har haft op til 9 mand på scenen, og har masser af koncerter med trommer, bas, guitar, klaver og sang. Er du i tvivl om, hvorvidt det er nok plads for dit band, er du meget velkommen til at komme forbi og tjekke forholdene ud.

Forplejning
Optrædende får tilbudt fadøl, huset vin, sodavand, vand, te, kaffe og kage i forbindelse med koncerten.

PA / lyd
fairbar råder over en 10-kanals mixer (6 stereo + 4 mono), monitors, 3 Sennheiser solist-mikrofoner, to kontensatormikrofoner, stativer samt XLR og Jack kabler. Kræves yderligere udstyr, skal I som udgangspunkt selv medbringe det. I har mulighed for at stille grej op ca. 2 timer før koncerten

Koda
Hvis du er registreret hos KODA, kan du medbringe en KODA-liste, så underskriver vi den gerne. Du kan også indberette det online, men vær her opmærksom på at det er KFUM og KFUK i Danmark der er arrangør, da det er herigennem vi har caféens KODA/Gramex-aftale.

PR
Som optrædende får I omtale på fairbars eventkalender. Derudover publicerer også koncertkalenderen på de gængse whats-on-lister i Århus, samt Århus Onsdag og Musikkalenderen.

Honorar
fairbar er en non-profit café, der arbejder for at skaffe et overskud til humanitært arbejde. Derfor er der ikke noget honorar for at spille i fairbar ud over KODA, forplejning og oplevelser. Vi dækker dog bilagsvederlagte udgifter efter aftale!

Tak
Vi værdsætter virkelig, at I vil hjælpe os med at hjælpe videre ud i verden. Vi håber, I har haft en god oplevelse på fairbar. Tak for jeres indsats for os og dem ude i verden.

Spil på fairbar

Ønsker du at spille på fairbar, så læs guidelines’ene her på siden.

Derefter kan du kontakte musikudvalget på musik@fairbar.dk

Tak…

Tak fordi du vil optræde på fairbar
fairbar giver dit band rig mulighed for at komme i øjenhøjde med et publikum, som typisk er interesseret i og åben for musik i alskens genrer.

De har optrådt på fairbar
Her kan du se nogle af de mange navne, der tidligere har optrådt på fairbar.

Billeder og video
Til nogle koncerter bliver der taget billeder og lavet videoer. Se dem i vores galleri.