Jeg er frivillig, fordi jeg trængte til at lave noget for andre
Thyge Christian Fønss, Studerende Århus Universitet
Frivillige er ikke kun bartendere
Kommunikationsudvalget
fairbar skal kendes i hele byen. Derfor arbejder kommunikationsgruppen med at skabe opmærksomhed om caféen og gøre caféen synlig.
Vi står bag fairbars hjemmeside. Vi arbejder hårdt for at opdatere og udvikle hjemmesiden, så den er relevant at besøge. Når kunstnere udstiller, eller musikere spiller i caféen, er vi på pletten for at dække nyheden med tekst og billeder.
Kommunikationsgruppen laver også plakater til byens studiesteder og plakatsøjler samt flyers, bogmærker og andet PR-materiale til uddeling. Ellers står vi også for kontakt til pressen.
Formand:
Jacob Smedegaard
Mail: kom@fairbar.dk
HR-udvalget
Vidste du, at fairbar er bygget op af ca. 100 frivillige? De frivillige arbejder enten som bartendere eller bag kulisserne i forskellige udvalg. fairbars vigtigste aktiv er altså de frivillige!
HR-udvalgets opgave er at rekruttere frivillige samt at gøre det attraktivt at være en del af fairbars medarbejderfællesskab. Det skal nemlig være fedt at være frivillige i fairbar. Derfor arbejder udvalget på at skabe en positiv kultur blandt de frivillige, så de bliver hængende længe! De gør de blandt andet ved at holde relevante kurser og fede fester.
HR-udvalget står også for at lave medarbejderhåndbog og andre ting, der har med frivillige at gøre.
Formand:
Mail: hr@fairbar.dk
Øl-udvalget
Øludvalget på fairbar har den simple vision at servere det absolut bedste øl der findes på det danske marked. Med udgangspunkt i Raasted øl er der selektivt sammensat et unikt udvalg.
Vi søger hele tiden efter det mest interessante og samtidigt sætter vi en ære i at præsentere øllet så det får de rette ord med på vejen.
Formand:
Peter Munk Povlsen
Mail: oel@fairbar.dk
Tlf: 29281172
Mad-udvalget
fairbar skal altid kunne servere et smagfuldt måltid til caféens gæster. Derfor finder du et lækkert udvalg af mad og snacks på fairbars menutavle. Når du køber mad på fairbar, er maden både økologisk og hjemmelavet, og de gode råvarer er leveret af den økologiske fødevareforhandler Solhjulet.
Madudvalgets opgave er at udvikle og opdatere fairbars menu, som varierer fra uge til uge og følger årstidens gang. Vi arrangerer maddage, hvor vi bager brød, laver suppe m.m. og afholder madkurser for caféens bartendere.
Formand:
Kirsten Bæk Vestergaard
Mail: oel@fairbar.dk
Eventudvalget
Eventudvalget sørger for, at nye toner kan strømme ud af højtalerne – og at debatter og foredrag kan sætte fokus på samfundsmæssige og eksistentielle spørgsmål. Derfor finder vi kreative mennesker og kunstnere, der kan skabe gode og inspirerende oplevelser for fairbars gæster.
Vi forsøger at sammensætte et bredt program, som i sin helhed kan vise, at fairbar er et sted hvor mange forskellige mennesker og udtryk kan mødes og skabe et kreativt, engageret og inspirerende cafémiljø.
Formand:Anja Matulewska
Mail: event@fairbar.dk
Tlf.: 25685088
Musikudvalget
fairbar skal være kendt for at være stedet i Århus, hvor den musikinteresserede kan få stillet deres nysgerrighed inden for alskens genrer af musik – fra velsmurt jazz, pulserende rock til vibrerende elektronisk og melankolske toner.
Musikudvalget sørger for at booke spændende kunstnere til fairbar
Formand: Jennifer Durant
Mail: musik@fairbar.dk
Kunstudvalget
Kunstudvalget på fairbar, der har Natscha Nielsen som formand, holder fingeren på pulsen og danner rammen om interessante og udfordrende kunstoplevelser, hvor kunsten gerne må provokere og skabe debat. Udvalget er selv opsøgende og kontakter kunstnere, men forholder sig også til alle ansøgninger om at udstille på fairbar.
Ønsket er, at fremme erfarne kunstnere såvel som upcommings, hjælpe dem på vej, udvide opfattelsen af kunst og at give caféens gæster og kunstinteresserede en ekstra oplevelse.
Kunstudvalget sørger også for spændende foredrag om kunst på fairbar samt diverse små og store kunst-happenings, hvor du selv kan opdage nye sider af dig selv. Der bliver endvidere arbejdet på at få kontakt til gallerier og alle, der er kunstinteresserede. Hver måned vil man have mulighed for at opleve ny og spændende kunst.
Udvalget støtter kunstneren i hans eller hendes forventninger, udvælgelse af værker, opsætning og nedtagning af værker samt pressemateriale og formidling af kontakt ved salg, da 25 % af salget går ubeskåret til fairbar. Endvidere hjælper kunstudvalget også med at skabe rammerne om en fernisering, som typisk vil lægge første lørdag i måneden.
Hvis du er interesseret i at udstille, købe et værk på fairbar eller har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til: kunst@fairbar.dk
Formand:
Natascha Nielsen
kunst@fairbar.com
Projektudvalget
Projektudvalgets fornemste opgave er at have løbende kontakt til fairbars støtteprojekt i Indien.
Vi arbejder på at sætte fokus på projektet og skabe synlighed omkring det, både blandt vores kunder og de frivillige i fairbar.
Vi arrangerer events spredt ud over hele året, hvor Indiensugen i efteråret er højdepunktet. Her er hovedfokus oplysning og indsamling til projektet. Derudover sendes der via KFUM og KFUK årligt frivillige fra fairbar til Indien for at besøge det projekt fairbar støtter.
Formand:
Anne Marie Hove
Mail: projekt@fairbar.dk
tlf: 26354106
Fotoudvalget
Fotoudvalget står for alt, hvad der har med foto at gøre. Når der er koncerter og ferniseringer dækker vi begivenhederne og offentliggør billederne på Fairbars hjemmeside eller videresender til kommmunikationsusvalget, som bruger dem i artikler.
Samtidig tager vi også billeder af mad og drikke samt produkter, både til hjemmesiden og til brochurer.
Mail: foto@fairbar.dk
fairbar ud-af-huset
Formand:
Rikke Sig Hansen
Mail: udafhuset@fairbar.dk





