Kontrol
Udstillingsperiode:fra søndag d. 4. september frem til 2.oktober
De to kunstnere Alex Mørch og Nicolai Høtoft Jensen, er gået sammen for, forenet, at ”mane kaos frem i kontrollens magiske cirkel”. Som en ånd manifesterer sig indenfor en cirkel af salt – ”behold!” – noget ukontrollerbart synes at opstå i kontrast til kontrollerede rammer. Maskine og tegning fungerer som systemer, hvor tilfældighed og uorden opstår i lyd, lys, bevægelse og billede. Alex, der er studerende ved Musikkonservatoriet i Aarhus, besværger således sine små maskiners magi: ”elektroniske apparaturer skrællet ind til benet synger deres sidste sang mens pensionerede tingenoter danser i takt. En lysdiode forsøger at fokusere på et indkapslet fotografi og strenge stryges og slåes an i selskab med den rustne lyd af metal og beton.”
Nicolai, der studerer statskundskab ved Aarhus Universitet, startede sin kunstneriske ”quest” i det ”på mange måder vanvittige land, Indien”. Her modtog han rådet ”Tag og udnyt dine kreative evner”. – Et råd han lyttede til. Tegningen skulle blive det medie, som fangede hans interesse og indenfor hvilket han ønskede at blive bedre og dygtiggøre sig. Han beretter således om sin stræben: ”Det betyder, at jeg bruger rigtig meget tid på de enkelte værker. Øjnenes skær, næseryggen, mundvigens kurve. Alle de elementer, der kan gøre, at en tegning nærmest springer ud af sin ramme og bliver fotografisk. Et andet forhold, der fangede mig ved det at tegne er selve processen og de hermed forbundne følelser som frustration, en pludselig glæde over en veludført detalje, stolthed, usikkerhed, bekymringsløshed, internt forventningspres osv.” Kan disse brave kunstnere mon fremmane og kontrollere det ukontrollerbare indenfor kontrollens rammer? Kom selv og lyt og se! indtil da må du nøjes med et – ”måske”.

Hjemmesider:
Alex Mørch
Nicolai Høtoft Jensen
Udstillinger
Når vi møder.. Af Hanne Skjold Knudsen
“rovegern-i-naturligt-habitat”
Nye værker af Johnny Schmidt Erbs
Marie Hugsted – Fra tush til tråd
Hvem kan udstille?
fairbars kunstudvalg udvælger løbende udstillere til caféen.
Udvalget ønsker udstillinger af forskelligartet karakter. Derfor kommer genrene også til at skifte mellem fx maleri, foto, grafik, skulptur, design og arkitektur.
Kender du en kunster, du mener burde udstille på fairbar, så send en mail til kunst@fairbar.dk








