Chabata
Kunstner: Aiwa Roga
Udstillingsperiode 9.1.2012 – 29.1.2012
Ideen om bæredygtigt kunst, der sætter spørgsmålstegn ved vores væren i verden som mennesker, på godt og ondt.
Aiwa Roga er en ung kvindelig kunstner fra Letland, hun går under kunstnernavnet Chabata. Aiwa arbejder med genbrugsmaterialer, som et modstykke til masseproduktionen – brug og smid ud kulturen – en popkultur uden eftertanke. Hendes værker er en blanding af decoupage, tusch og en farvepalet der insisterer.
Det mandlige og kvindelige, den lille forskel, Gud, himmel og helvede – Aiwa sætter spørgsmålstegn ved det som definerer vores eksistens som mennesker, kulturen og samfundet. Hvem er det lige der sætter dagsordnen og kunne det gøres anderledes, og hvordan har vores værdier ændret sig – hvad er vores værdier i det hele taget? Aiwas billeder fortæller noget om de store tanker ved mennesketilværelsen, der ikke er for store til, at Aiwa gør dem jordbundende, når hun klister disse på papkarton og klæder dem i et look vi kender fra gadens streetart. Hun giver udtryk for sin egen lommefilosofi et sted imellem gamle brugte brusehoveder og billedet af en for længst afdød Kierkegaard.
Aiwa gengiver på sit eget sprog den umiddelbare verden hun føler og ser, om den er smuk, positiv eller ligefrem bedrøvende på os som tilskuer, det er et eller andet sted underordnet- bare vi føler noget, og gør os tanker om, vores væren i verden.
Se mere på chabata
Udstillinger
Hvor enkerne bor – Af Gorm Olesen
Når vi møder.. Af Hanne Skjold Knudsen
“rovegern-i-naturligt-habitat”
Nye værker af Johnny Schmidt Erbs
Marie Hugsted – Fra tush til tråd
Hvem kan udstille?
fairbars kunstudvalg udvælger løbende udstillere til caféen.
Udvalget ønsker udstillinger af forskelligartet karakter. Derfor kommer genrene også til at skifte mellem fx maleri, foto, grafik, skulptur, design og arkitektur.
Kender du en kunster, du mener burde udstille på fairbar, så send en mail til kunst@fairbar.dk









