Fairbar-skilt-by-night

Eventudvalget på fairbar søger dig!

 

Eventudvalget på fairbar søger dig!

Eventudvalget på fairbar søger nye medlemmer.

Kunne du tænke dig et studierelevant, frivilligt fritidsjob med gode kolleger og mulighed for masser af erfaring med planlægning og afvikling af events? Og kunne du tænke dig at sætte dit aftryk i verden samtidig med, at du opbygger et netværk til danske kunstnere, foredragsholdere og ildsjæle? Så er du måske det nye medlem af fairbars eventudvalg.

Eventudvalget står for programplanlægning af foredrag, digtoplæsninger, spilaftener og stand-up på caféen minimum én gang i ugen. Vi står for at tage kontakt til kunstnere, og vi skiftes til at være på caféen, når vores events bliver afholdt. Vi laver i samarbejde med fairbars kommunikationsudvalg også PR for de forskellige events.

Eventudvalget består af fem-seks personer, der alle godt kan lide at planlægge spændende og skæve events og at møde en masse interessante mennesker. Vi har et godt samarbejde, og vi hygger os sammen om at få løst de forskellige opgaver.

Du kan læse mere om jobbet som medlem eller formand i fairbars jobbank !

 

Comments Closed

« « Kunne du godt tænke dig at blive en del af fairbar? --- Dahlin + Pigeon’s Test Flight » »