header_plekter

Plekter Tour 2011: Mother Empire + Farewell Carousel

 

Plekter Tour 2011: Mother Empire + Farewell Carousel

Lørdag den 15. oktober kan du høre Mother Empire og Farewell Carousel på fairbar. Koncerterne er en del af Plekter Tour 2011, som arrangeres af Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere. Plekter er et bandudvekslingsprojekt, hvis formål er at sende talentfulde upcoming bands rundt i landet. To bands sættes sammen efter genre og geografi, og de spiller så koncerter i hinandens hjembyer. På den måde kommer mange lokale danske bands ud i landet og møder et publikum, som de ellers ikke var nået ud til.

 

Det københavnske band Mother Empire spiller mørk, melodisk rock med skæve harmonier og markante keyboard- og guitarriffs. Musikken bevæger sig mellem amerikansk alternativ rock og firsernes britiske new romantics. Bandet henter inspiration fra science fiction, filmmusik og en dyster synth-pop, så Mother Empire’s musikalske udtryk er helt unikt. Farewell Carousel er et aarhusiansk band, som spiller en mere synth-præget pop, der tangerer singer-song writer universitet. Bandet har den gode melodi i fokus, og deres sangtekster giver anledning til refleksion over den menneskelige eksistens.

Der er altså rigtig god grund til at besøge fairbar på lørdag. Og husk, at der er studierabat på en stor Raastad Pilsner til 29 kroner!

Comments Closed

« « Interesse for organisations- og udviklingsarbejde? --- Har du en kunstner i maven? » »